Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
som gjorde ondt i føtterne, efter alt det slit vi hadde
utstaat paa landeveien i den sidste uke.
Det var Toulouse”) vi nu var kommet til, sa
min herre, og der mente han vi skulde bli en god
stund. Det første han nu tænkte paa var at finde et
passende sted for vore forestillinger. Han valgte en
stor plads, med grønne trær omkring, og straks vi
viste os, fik vi en mængde tilskuere.
Men uheldigvis var en grætten politimand.
tilstede, som saa skjævt til vore kunster. Han kom
bort til Vitalis og sa morskt, at her var ikke sted
for noget narrespil, og at vi skulde gaa vor vei... Nu
hadde det vel været kliogest av min herre om han
hadde gjort manden til vilje; for hvem tør sætte sig
op mot politiet? Men naar Vitalis visste at han var
i sin ret, fordi vort spil ikke var noget menneske til
skade, men mange til uskyldig moro, og at intet av
det vi gjorde var forbudt i politilovene, saa lot han
sig ikke gaa paa. Var han krænket, blev han
likevel sjelden sint, men drev heller sin italienske
høflighet saa vidt at den maatte kjendes som spot.
Såaledes ogsaa nu. Han tok hatten i haanden, og sa
med det pynteligste buk:
»Jeg maa bede den ærede herre, som er en saa
udmerket ombudsmand for øvrigheten i denne by, om
at vise mig det paabud som forbyder mig og mit
følge at gi forestillinger paa alfar vei eller plads."
Politimanden svarte, at Vitalis bare hadde at lystre
uten snak.
»Selvfølgelig,f lød svaret. ,,Det er ogsaa min
£) Læs Tulus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
