Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
saa jeg aapnet øinene, trev hun den store piken i
armen og pegte paa sengen.
»Hvad er det, Lise?f spurte den ældste ; men i
det samme faldt hendes øjne paa mig; saa reiste hun
sig og bøide sig ned til mig.
»Hvorledes har du det?” spurte hun venlig.
» Tak," svarte jeg, ,det er vel bedst jeg staar op.
Men hvor er jeg?”
Jeg vilde reise mig, men kunde ikke; det
sortnet for øjnene paa mig. I det samme var det noget
som rørte sig under sengen. Det var Brio som hadde
hørt min røst; nu fløj han op i sengen til mig, og
holdt næsten paa at kvæle mig av bare kjærlighet.
»Den har ligget under sengen din hele tiden,
mens du har været syk,” sa den unge piken.
»Hvor længe har jeg været syk da?f’ spurte jeg
forundret.
»I tre uker," svarte hun; ,vi fandt dig i sneen
her ute. Men vent, saa skal jeg hente far.”
Dermed gik hun ut av værelset, og mens hun
var borte, kom den lille piken varsomt nærmere. Det
var den vakreste lille jente jeg nogen gang hadde
set, med gult haar og store mørkeblaa øine.
»Hvad heter du?” spurte: jeg — hun ristet paa
hodet.
»Vil du ikke sige navnet dit?” spurte jeg
forundret.
Hun ristet paa hodet en gang til, og pekte paa
munden. Hun var stum, stakkars barn.
Nu kom den ældste piken tilbake, sammen med
en mand og en halvvoksen gut.
»Jeg hører du holder paa at komme dig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
