Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
igjen,” sa manden venlig. — Jeg spurte straks efter
Vitalis.
»Er det din far?" spurte manden.
»Nei, det er min herre,” svarte jeg.
»Saa tør jeg vel sige dig sandheten,” sa han.
»Den gamle mand er død. Jeg kjører hver dag til
byen med grønsaker — for jeg er gartner, skjønner
du —, og en morgen "da jeg kom ut, fandt jeg dig
og din herre liggende i en snedrive. Han var alt
stiv og kold; men dig var det liv i, og saa tok vi
dig ind til os. Hunden fulgte med. til kirkegaarden,
da din herre blev iordet, og laa et helt døgn ved
graven. Men saa fik min søn Aleksis se at i dine bøker
stod navnet Remi. Han gik da ut paa kirkegaarden
med trøjen din, og lokket paa hunden: , Kom til
Remi! Kom til Remi!f Og saa lot han den lugte
paa trøjen. Saaledes fik vi lokket den hit, og siden
har den stadig ligget under sengen din. Mat har den
næsten ikke villet smake, hvad vi saa har sat for den.”
Jeg graat av sorg over min stakkars herre, og
kysset Brio — den trofaste Briot Nu var vi to alene
tilbake.
»Har du ingen forældre?” spurte gartneren.
»Jeg har en mor: men jeg tør ikke komme hjem
til hende, for manden hendes vil ikke ha mig hjemme.”
»Hvad vil du gjøre, naar du blir frisk igjen?”
spurte han. .
»Jeg faar vel reise omkring med Brio og prøve
at greie mig selv. Brio er lært op til at gjøre
kunster, og jeg til at spille og synge.”
»Stakkars gut!" sa gartneren. Den lille piken gik
bort til faren og saa op paa ham med bedende øine.
(g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
