Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
skal reise til Toulon;”) der lever min bror, og han
maa ta sig av dem.”
Saa kom Viktor med sit: .
»Min sidste hilsing sender jeg til Anniella. Hun
skal gifte sig med Mikal. Han har før fridd til hende,
og han er en bra mand
Karls sidste vilje:
»Min mor skal ha mine sengklær, og jeg beder
hende gi mit ur til Kristine, datter av båkeren.
Farbror Kaspar brukte ikke mange ord:
»Hilser min hustru. Hun og Aleksis maa
hjælpeszad=
»Og du selv, Remi?f spurte han tilslut.
Jeg skrev: ,Remi gir sin harpe til Mattias og
sit ur til Lise. Han beder Mattias passe godt. paa
Brio og hilse mor Barberin mange ganger."
",Og nu," sa farbror Kaspar, ,maa vi se at. faa
os nogen hvile. Vi vil skiftes tilat sove. De sovende
maa lægge sig -i midten, for ikke at falde ned."
Viktor, Karl og jeg skulde sove først; og endda
berget var en haard seng, faldt jeg straks i søvn,
utmaset som jeg var av angst og spænding.
Da jeg vaagnet, visste jeg i førstningen ikke
hvor jeg var; men med ett stod det klart for mig
— det var i den mørke grube under jorden. Jeg
maatte ha sovet længe; for Johan og farbror hadde
tat Viktors og Karls pladser. Nu vaagnet de ogsaa,
og i det samme hørte vi en ynkelig røst: ,Jeg er
sulten; skal vi ikke faa de kakerne der?" Det var
Edvard som snakket i uvet, snart om mat, snart
”) Læs Tulong (sjøstad i Syd-Frankrike.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
