Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
om klokken, som han sa laa paa bunden av
vandet. s
»Er han blit gal?" hvisket jeg til farbror.
»Jeg vet. ikke. Vi faar haabe det bare er ørske."
»Er vandet sunket?" spurte Johan.
»Nei," svarte Viktor, ,Bare et litet stykke, og i
de sidste timerne slet ikke."
Saa gik atter en lang stund. Vi sat helt stilt;
bare en gang imellem sa farbror Kaspar: ,,Rop,
karer! rop!" Og saa ropte vi alle, saa høit vi orket:
»Kom! Hjælpos! Her! "Her!" Vi mente de andre
arbeiderne kunde høre os, ifald de var i nærheten.
Disse taktfaste rop lød underlig her nede i dypet, og
stilheten bakefter var des mere uhyggelig.
»Naar bare vandet vilde synke saa pass at vi
kunde naa bort i det andre midtrummet," sa farbror,
»Saa kunde vi komme frem til stigerne, og da maatte
de vel kunne høre os."
»Men vandet er jo sunket noget," sa jeg, ,Saa
nu maa det være et tomt rum mellem det og
takhvælvet i gangen, og saa kan det vel,la sig gjøre at
svømme bort til stigerne."
»Her i byen kan ingen av arbeiderne svømme,"
svarte farbror; ,de liker ikke det vaate; hernede i
gruberne er det bare til plage.”
»Ja, men jeg kan svømme," svarte jeg.
»Du? — Ja, det er bra nok; men det skal du
ikke prøve paa her. Har jeg én gang været skyld i
din ulykke, saa vil jeg ialfald ikke være det en
gang til."
»Men om jeg nu kunde frelse dere alle sammen ?"
spurte jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
