Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig den høitelskede - Realiserte idealer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
slot i Versailles; hjorden véd det og ænser det
ikke. Paa de grønne marker og paa de taarnede
byer skinner maisolen frem og gaar ned; og folk
steller med sine nyttige eller unyttige gjøremaal,
som om ingen Ludvig var i fare. Château eller
Hôtel, hvor en oplyst filosofi gransker over mange
ting, har det ikke meget med at bede; heller ikke
er Rosbachs nederlag, Terray’s finansstyrelse eller,
lad os bare sige, seksti tusen »Lettres de
cachet« — som er Maupeau’s andel — egnet til
at fremkalde det. O Hénault! Bønner? Hvad
bønner kan komme fra et Frankrig, der er rammet
af den ene ulykke efter den anden og nu ligger i
skam og smerte med en skjøges fod paa sin nakke?
Hine slunkne fugleskræmsler, som udtærte af sult
lusker om paa alle landeveie og biveie i Frankrige,
vil de bede? Eller de sløve millioner, der i
værksted eller paa marken trøstesløst gaar i strævets
trædemølle? Tomme er deres hoveder; sløve,
følesløse deres hjerter; for dem er den store suveræn
væsentlig kjendt som den store opkjøber af brødet.
Hvis de hører om hans sygdom, svarer de med et
sløvt Tant pis pour lui[1]; eller med spørsmaalet:
Vil han dø?
Ja, vil han dø? Det er nu, for hele Frankrige,
det store spørsmaal og haab, hvorved alene
kongens sygdom endnu har nogen interesse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
