- Project Runeberg -  Den franske revolution /
282

(1890) [MARC] Author: Thomas Carlyle Translator: Vilhelm Troye - Tema: Bibliothek for de tusen hjem, France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charlotte Corday

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1194
derpaa roligt; gaar roligt til Abbayefængslet: hun
alene rolig, mens hele Paris larmer, i undren, i
raseri, i beundring, omkring hende.
Onsdag morgen kan Palais de Justice, der
er fyldt til trængsel, og revolutionstribunalet faa
se hendes ansigt; skjønt og roligt. Der løb en
underlig mumien gjennem salen ved synet af hende;
man kunde ikke sige, af hvad karakter. Tinville
har sit klageskrift og sine papirer færdige; kniv
smeden i Palais Royal vil bevidne, at han solgte
hende tollekniven. »AUe disse detaljer er over
flødige«, afbrød Charlotte ham, »det er mig, der
dræbte Marat.« »Efter hvis tilskyndelse?« »Efter
ingens.« «Hvad bragte Dem da til at gjøre det?«
»Hans forbrydelser.« »Jeg dræbte én mand,« til
føiede hun, idet hun hævede sin stemme stærkt,
»for at frelse hundrede tusener; en skurk for at
frelse uskyldige; et grumt vilddyr for at skjænke
mit land hvile. Jeg var republikaner før revolu
tionen; jeg har aldrig manglet energi.« Der er
derfor intet at sige. Publikum stirrer forbauset:
tegnere skitserer i al hast hendes træk, lovens
mænd vedblir med sine formaliteter. Dommen er
døden som morderske. Hun takker sin advokat,
med venlige ord, i en høistemt, klassisk aand.
Hun takker ogsaa presten, de sender til hende,
men trænger ikke til noget skriftemaal, nogen
geistlig eller andenslags hjælp af ham.
Samme aften omkring kl. 7 kjører derfor
den skjæbnesvangre kjærre ud porten til Con
ciergeriet, mens hele byen er i spændt forvent
ning. Paa kjærren sidder et skjønt, ungt væsen,
iført en morderskes røde serk; saa skjøn, saa rolig,
saa fuld af liv kjører hun til døden, alene blandt
den hele verden. Mange tar hatten af og hilser
ærbødigt; ti hvilket hjerte maatte ikke føres?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:02:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/franrev/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free