Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjør din pligt - Guderne ere tørstige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1220
tapperhed hugger sig sin fortvilede vei frem
til generalsværdighed; og fra den centrale Carnot
i velfærdskomiteen ti] den fjerneste tromme
slager paa grænsen, folk kjæmpede for sin republik,
kan læseren tænke sig. Vinterens sne, som
merens blomster vedblir at plettes af blod. Den
gæliske voldsomhed stiger høiere og høiere med
seiren; jakobinismens aand forener sig med national
forfængeligheden; republikkens soldater blir, som
vi forudsagde, rene ildens sønner. Det er ét folk
imod hele verden; men dette folk bar det i sig,
som den hele verden ikke kan beseire. Cimmeria
viger forbauset tilbage, hurtigere eller langsommere;
rundt republiken hæver der sig en magisk ildring
af geværsalver og Ca ira ’ing. Hans prenssiske
majestæt, som hans spanske majestæt, vil efter
haanden erkjende sine synder og republikken, og
slutte fred.
Guderne ere tørstige.
forklare, gangen i dette revolutionære styre, vil vi
ikke paata os. Mennesker kan ikke forklare det.
En lam Couthon, der spør i jakobinerklubben:
»Hvad har du gjort foråt bli hængt, hvis en kontra
revolution skulde indtræffe?«, en mørk Saint-Just,
endnu ikke seksogtyve aar gammel, der erklærer,
at »for revolutionister er der ikke hvile uden i
graven«; en søgrøn Robespierre, forvandlet til ed
dike og galde: at undersøge, hvad tanker, forud
bestemmelse eller forudseenhed, der kunde være i
hovedet paa disse mænd! Skriftlige optegnelser
om deres tanker findes ikke mere; død og mørke
har feiet det fuldstændig bort. Ja, seiv om vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
