Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
alle Huse og løb ind i Skoven, saa snart vi
saa en Russer. Det var en slem Tid.
Om Dagen plejede vi for det meste at ligge
i en eller anden mørk Kløft for at hvile ud,
men om Natten gik vi over Stok og Sten. Saa
kom vi da endelig til Tarakhanovs Hus. Det
var ved Daggry, husker jeg. Huset laa lige
uden for en stor Skov ; rundt omkring var dei
et højt Stakit, og Porten var aflaaset. Vi listede
os forsigtig hen til den og bankede sagte paa
Der blev tændt Lys, og lidt efter hørte vi en
Stemme bag Porten, der sagde: »Hvad vil I, og
hvad er I for Mennesker ?«
»Vi er Landstrygere, « svarede jeg, »og vi
bringer Hilsen og Budskab til Stachej Mitritsch
fra Buran. «
Nu traf det sig imidlertid saa, at Stachej
Mitritsch, som var første Forvalter hos Tarakha
nov, var fraværende paa en Rejse. Men han
havde efterladt en Stedfortræder, og denne havde
Befaling til, hvis der kom Flygtninge fra Sakha
lin, da at give enhver af dem fem Rubler og
dertil Støvler, Pels, Linned og de Fødemidler,
de trængte til. »Hvor mange de end er,« havde
han sagt, »skal de have alle. Saml Arbejderne,
og del Pengene og Klæderne ud, mens de ser
derpaa, for at de kan bevidne, at det virkelig el
sket.» — Se det var nu hans Maade at tåge
Kvittering paa.
Men ogsaa her havde de allerede hørt om
den Historie med Saltanov, og da nu Forvalteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
