Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Skindet, og Blæsten tørrer ham, men i hele den
vide Verden er der ikke en Krog, hvor han kan
søge Trøst eller Ly. Det drager og drager ham
mod Hjemmet, og naaer han endelig der hen, gør
alle Hundene ad den lasede Landstryger. Øv
righed er der alle Vegne, og den er ikke god
at komme i Lag med. Men har han- strejfet
nogen Tid rundt i sin Hjemstavn, putter de
ham i Hullet igjen.
Ja endogsaa Fængselet mindes man til sine
Tider som et Paradis. Se saaledes gik det ogsaa
hin Nat, for allerbedst som vi listede os frem i
Skoven, sagde Volodka:
»Naa Brødre, hvad tror I, at vore nu tager
sig for?«
»Hvilke vore?« spurgte jeg
»Ih, jeg mener naturligvis dem paa Sakhalin
Øen i Kaserne 7! De sover vel alle nu og har
glemt deres Sorg, og vi gaar her og famler os
frem i Mørket. Jo, det var ogsaa noget at løbe
sin Vej forU
Men saa raabte jeg til ham: »Hold Mund
med det Kællingesludder! Du skulde hellere
være bleven, hvor du var, nåar du tænker paa
den Manér. Hold op med de Klager, for de
tager Humøret fra os andre !«
Se det sagde jeg nu, men i Virkeligheden
tænkte jeg ligesom han. Vi var saa udasede
og trætte, at vi bogstavelig talt gik frem i Søvne,
for Landstrygeren er vant til at sove, mens han
gaar. Og lige saa saare jeg lukkede mine Øjne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
