Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
drømte jeg strax om Kasernen. Maanen skinnede
paa dens hvide Mure, bag Vinduernes Jernstænger
saa jeg en lang Række Brixer, og paa disse laa
Straftefangerne. Derpaa drømte jeg, at jeg selv
laa imellem dem og strakte mig — og da jeg
saa gjorde det, vaagnede jeg i det samme. Men
det værste var dog, nåar jeg drømte om min
Fader og min Moder. Hverken Fængslet, Sak
halin eller Soldaterne var saa i mine Tanker,
men jeg sad hjemme i mine Forældres Stue, og
min Moder redte mit Håar og sang for mig
imens. Henne paa Bordet stod Lyset, og bag
det sad min Fader med Briller paa og læste i
en gammel Krønnikebog.
Og nåar jeg saa vaagnede op af denne
Drøm, var det, som om en i samme Nu stak
mig med en Kniv lige ind i Hjærtet. I Stedet
for mine Forældres Stue saa’ jeg kun en mørk,
snæver Sti. Forrest gik Volodka, og bag efter
alle vi andre i Gaasegang. Blæsten rejste sig,
Grene og Blade raslede, og saa blev det atter
stille. Men langt borte gjennem Træerne kunde
man skimte Havet, og oven over dette en smal
Lysstribe, altsaa havde vi snart Morgen, og saa
skulde vi igjen begrave os dybt inde i en eller
anden mørk Slugt. Men Havet — det har De
maaske selv hørt — det tier aldrig. Og hele
Tiden, mens vi listede os frem, kunde vi høre
dets Stemme; den lød snart som en Sang og
snart som en dump Stønnen. Ikke saa under
ligt derfor, at det uafladelig sang i mine Øren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
