Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
foran Døren og gik ind i Stuen. Henne paa Ovn
bænken sad en ung Frue med tre smaa Børn.
Det ældste kunde vel være en fire Aar, og det
yngste, en lille Pige, var vist knap fyldt to.
»Hvad mon hun vil her i denne øde Egn, «
tænkte jeg, »og det oven i Kjøbet ganske ene
og uden sin Mand?« Fruen var stille af sig og
med et rigtig venligt Væsen. Hun gav mig
The at drikke og spurgte mig, om Egnen var
sikker, og om man ikke var udsat for Overfald.
x Det har jeg aldrig hørt noget om,« svarede
jeg, men i mit stille Sind tænkte jeg: »Ak,
kjære, lille Frue, du har vist Grund nok til at
være bange — en Moders Hjærte er en sikker
Spaamand!« og det var ogsaa slemt nok for
hende at skulle rejse alene med tre Børn og en
hel Mængde Rejsetøj oven i Kjøbet. Det var
vist ikke for sin Fornøjelses Skyld, at hun gjorde
den Tur.
Naa, vi satte os saa op i Vognen og rullede
afsted. Da vi havde kjørt en halv Times Tid —
vi var lige i Nærheden af Hulvejen — tog Fan
den ved den ene af Sidehestene. »Hvad kan
det være?« tænkte jeg, og da jeg fik standset
Dyrene og set mig om, opdagede jeg Kusjma,
der kom krybende paa alle fire ud af Buskene.
Han stillede sig op ved Vejkanten, saa paa mig
og grinede, mens han rystede sine Laser. »Fy
for den Lede!« tænkte jeg, og det løb mig
koldt ned ad Ryggen. Jeg vendte mig om:
Børnene sov, men Fruen selv sad og pintes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
