Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Angest og havde Taarer i Øjnene. »Jeg er
bange, « hviskede hun og græd, »jeg er bange
for jer alleU — »Hvad er det dog du siger,
lille Frue?« sagde jeg. » Vorherre være med
dig! Tror du da, at jeg er en Røver eller en
Morder? Men hvorfor blev du dog ikke og
overnattede paa Gaarden?« — »Ak nej,« svarede
hun, »dér var endnu værre end her. Den for
rige Kusk sagde, at vi skulde skifte Heste i en
Landsby, og saa kjørte han os hen til jeres en
lige Hus, der ligger midt inde i den mørke
Skov. — Han, den Gamle, « føjede hun til, »havde
ret et Par onde ØjneU — »Herregud,« tænkte
jeg, »hvad skal jeg dog stille op med hende,
hun er jo helt ude af sig selv, den StakkelU —
»Naa, « sagde jeg saa højt, »hvad vil du? Skal
vi vende om eller kjøre videre ?« Hun svarede
ikke, men jeg sprang ned af Bukken og blev
ved at gaa rundt om Vognen, for jeg havde
saa ondt af hende og vidste ikke, hvordan jeg
skulde trøste hende, saa meget mere som jeg
selv ikke var glad ved at skulle gjennem Hul
vejen og forbi den forbandede Klippe. Saa
mærkede hun jo nok, at jeg næsten var lige
saa bange som hun, og gav sig til at le. »Ja, <•
sagde hun, »sæt dig nu kun op, og lad os kjøre
videre, Tilbage til Huset tager jeg ikke — dér
er altfor uhyggeligt! Nej, saa kjører jeg hellere
med dig, for du har et godt og ærligt Ansigt.« —
Ser du, min Far, nu er Folk bange for mig,
fordi jeg bærer dette forbandede Kainsmærke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
