Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Kjærlighed gives der ikke, end nåar nogen
hengiver sit Liv for en anden. Se det er hele
Loven! Men Forstand hører der ogsaa til;
man maa kunne bedømme, hvad det kommer an
paa, og hvad der er Narrestreger. Og alt det
Væsen med Fingrene og den megen Snak om
Tobakken har ikke stort at sige.« — »Naa ja,
det er vist rigtigt nok, lille Frue,« svarede jeg,
»men alligevel kan det dog være ganske gavn
ligt, at Mennesket er noget stræng med Tros
reglerne, for at han til enhver Tid kan huske
paa, hvem han er. «
Naa, mens vi nu sad saadan og snakkede,
kjørte vi langsomt videre og kom da til Floden,
der løber langs den ene Side af Skoven. Naar
det er Lavvande, kan man kjøre over den, og
det var det netop nu. Ja, over kom vi da ogsaa,
men Våndet sprøjtede højt op om Ørene paa
os, og Vognen skumplede ikke saa lidt. Børnene
vaagnede, spærrede de smaa Øjne op og saa,
at det var mørk Nat. Foran os susede Træerne,
oppe paa Himlen skinnede Stjærnerne, og Maanen
var i Færd med at staa op. Se det er rigtig
noget for Børn, den Slags Ting — thi det véd
vi jo nok, at der kun skal lidt til at more
Smaafolk.
Lige som vi kjørte ind i den mørke Skov,
løb det mig koldt ned ad Ryggen. «Hvad gaar
der dog af dig?« sagde jeg til mig selv, og i
det samme saa jeg en Rytter komme galoperende
lige hen imod os. Nærmere og nærmere kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
