Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
han, og det forekom mig da, skjønt jeg ikke
var sikker derpaa, at det var Enarm, der kom
ridende paa sit gråa Øg. Det gøs i mig. »Hvad
mon den Gamle vil?« tænkte jeg. Og saa havde
han oven i Kjøbet mindet mig om min Ed, inden
han red hjemme fra, saa det var vist ikke fol
det godes Skyld, han var her. Jeg følte en
vældig Rædsel for ham i dette Øjeblik, og da
jeg i det samme kom til at huske paa, hvor
ond og skulende han havde set ud, da han sad
bunden inde i Stuen, begyndte jeg at ryste og
skjælve over hele Legemet.
Jeg hverken hørte eller saa, hvad der fore
gik om mig. Fruen talte flere Gange til mig,
men jeg sad og tav bomstille. Og da hun
mærkede, at jeg ikke var til at slaa et Ord ud
af, tav hun ogsaa.
Der var mørkt og skummelt i Hulvejen,
men endnu mørkere var der i min Sjæl. Jeg
var mere død end levende, og skjønt jeg sad
med Tømmerne i Haanden, havde jeg dog ikke
mindste Styr paa Hestene og lod dem løbe,
som de selv havde Lyst. Nu var vi lige ved
Klippen. Jo, ganske rigtig, jeg havde ikke tåget
fejl: et lille Stykke foran os, midt paa Vejen,
holdt den Gamle paa sit gråa Øg, og hans Øjne
lyste — saa sandt Gud lever! — som glødende
Kul. Jeg tabte Tømmerne ud af min Haand,
og Hestene løb lige hen til den Gråa og blev
staaende. »Fjodor !« raabte den Gamle. »Stig
ned, hører du!« Jeg gjorde, som han sagde, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
