Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
han kravlede ned af sit Øg og stillede det paa
tværs af Vejen. Mine Heste rørte sig ikke af
Stedet, og jeg stod ogsaa som naglet fast til
Jorden. Han gik hen til mig og sagde noget,
tog mig ved Haanden og førte mig ud til Siden
af Vejen. Og da jeg skulde se nærmere til,
holdt jeg en Øxe i Haanden.
Han nærmede sig Vognen, og jeg fulgte
viljeløst efter ham, den Morderhund, uden at
sige et Ord. »Synd,« sagde han, »og bagefter
vil du angre !« Mere husker jeg ikke. Lige
foran Ruffet standsede han. »Begynd!« sagde
han. »Slaa. først Kællingen for Panden, og saa
Ungerne!« Jeg kastede et Blik ind i Vognen.
Ak Herre Jesus! Den lille Frue sad som en
saaret Due, skjærmede Børnene med sine Arme
og saa paa mig med store, forfærdede Øjne.
Mit Hjærte blødte! De Smaa var ogsaa vaagne
og kiggede paa mig som nogle stakkels for
skræmte Fugleunger. Om de forstod, hvad der
foregik, véd jeg ikke.
Og det var, som om dette Blik vækkede
mig af min Døs, eller hvad jeg nu skal kalde
det. Jeg vendte Hovedet bort og løftede Øxen.
Saa saa jeg hen paa Enarm: han rystede. Men
i mit Hjærte følte jeg kun Harme og ikke Spor
af Medlidenhed. Atter saa jeg hen paa den
Gamle. Hans Øjne var nu helt grønne og rendte
urolig rundt i Hovedet paa ham; han var ræd
og stod og vred sig som en Orm. Endnu højere
løftede jeg Øxen, helt op over mit Hoved — og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
