Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Energi. Og medens hans Ansigt var saa for
anderligt som et Kaleidoskop, bevarede disse
Øjne altid ét og samme Udtryk, hvorfor jeg
ogsaa gjærne følte mig greben af et vist Uhygge,
nåar jeg saa paa dette besynderlige Menneskes
Harlekinader.
Tiburtius’ Hænder vare plumpe og fulde af
Knuder, og hans store Fødder trampede hen over
Jorden paa en løjerlig bondsk Maade. I Betragt
ning heraf var de fleste tilbøjelige til at udlede
hans Herkomst fra Bondestanden. Men hvor
ledes skulde man da forklare sig hans fenome
nale Lærdom, som dog ingen kunde benægte?
Der var jo ikke en Kro eller Knejpe i Byen, i
hvilken han ikke til Opbyggelse og Belæring
for Bønderne, som samledes der paa Torve
dagene, holdt lange Taler af Cicero eller frem
sagde hele Kapitler af Xenophon. Hans Til
hørere sad saa med gabende Mund og puffede
til hinanden , medens Tiburtius staaende paa
en Tønde og drapperet i sine Pjalter tord
nede løs paa Katilina eller beskrev Cæsars
Heltebedrifter. De lillerussiske Bønder, der ere
begavede med en stærk Fantasi, lagde deres
egen Mening i disse begejstrede Taler, som de
ikke forstod et Muk af, og nåar Tiburtius hen
vendte sig til dem med et tordnende: Patres
conscripti ! *) rynkede de Brynene og sagde til
hinanden:
*) Tiltale til Medlemmerne af det romerske Senat, om-
trent Forsamlede Fædre ! O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
