Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
tapre Smeds Hjærte bævede, nåar han hørte
den forbandede Fugls Skrig.
111.
»Tag dig i Agt, unge Mand, tag dig i Agt!*
sagde gamle Janusch mere end én Gang til mig,
nåar han saa mig. i Generalens Suite eller blandt
Tiburtius’ Tilhørere. — «Det ender nok galt med
dig,« plejede han saa at tilføje, idet han rystede
paa sit gråa Hoved, »du søger slet Selskab!
Se heller at komme hjem, og det snarest muligt!*
Naa, jeg kunde vel ogsaa have en saadan
Opfordring behov, for jeg løb hjemme fra, nåar
jeg saa mit Snit dertil, blot for at undgaa min
Faders mørke Ansigt. Tidligt om Morgenen,
medens hele Huset sov endnu, listede jeg mig
gjennem Haven, krøb over Hegnet og ilede ned
til Dammen, hvor nogle lasede Legekammerater
ventede mig med deres Medestænger, eller ogsaa
løb jeg hen til Møllen, hvor den søvnige Svend
lige havde aabnet Stigbordene. Her var nok
at se paa. De store Hjul drejede sig langsomt
rundt sprøjtende Våndet til alle Sider, inde i
Møllen larmede Drivhjulene, og det hvide Mel
støv fløj ud af alle Revner og Fuger i den æld
gamle Bygning.
Men jeg gik videre. Jeg holdt af at møde
Naturens første Opvaagnen, og jeg var glad,
nåar det lykkedes mig at jage en Lærke op,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
