Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
-
»Naa, kan du se noget ?« spurgte Kamme
raterne.
Jeg svarede ikke, men bøjede mig for over
°g kiggede nysgjerrigt ind i det halvmørke Rum.
Jeg saa Bagvæggen af en aflaaset Dør, en
Bunke Mursten, der laa i det halvt sammen
styrtede Kor, og en Række forvitrede Søjler,
der saa ud, som om de bøjede sig under Væg
ten af en umaadelig Byrde. Alle Hjørner og
Kroge vare indspundne iSpindelvæv og hvilede i
et hemmelighedsfuldt Mørke, og Gulvet, som jeg
saa dybt nede under mig, skjønt det i Virke
ligheden laa i Højde med Jordsmonnet, var
ogsaa indhyllet i et Halvmørke, gjennem hvilket
jeg kunde skjelne de svage Omrids af nogle
übestemmelige Gjenstande.
Imidlertid begyndte mine Kammerater at
blive kjede af at staa og vente nedenfor, og
en af dem kom derfor ved den samme Frem
gangsmaade, som jeg selv for lidt siden havde
anvendt, op i Vinduet, hvor han satte sig ved
Siden af mig og holdt sig fast i Posten.
»Det er Alteret!* sagde han fæstende sit
Blik paa noget mørkt lidt ud til højre for os.
Jeg nikkede.
»Men hvad er det?* spurgte han nysgjer
rigt, idet han pegede paa en lille rund Gjenstand
ved Siden af Alteret.
«Det er Præstens Hat,* mente jeg.
»Nej, det er en Spand, « paastod han.
»En Spand? Hvad skulde den vel her?
Fra Øst og Vest. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
