Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
»Hvad, siger du Nej!« skreg min Fader og
sprang op fra Lænestolen. «Men jeg véd, at
du har stjaalet den og slæbt den ud af Huset.
Hvem har du givet den til? Herud med Sprogeti«
Han lagde sin tunge Haand paa min Skul
der, og jeg løftede Hovedet og saa op paa
ham. Hans Ansigt var blegt, den mørke Rynke
mellem Brynene var der som altid. og hans
Øjne lynede af Vrede. Jeg krympede mig under
dette Blik, thi det forekom mig, at Vanviddet
og Hådet lyste mig i Møde ud af det.
«Naa, hvad bliver det saa til? Hvor har du
gjort af den?* spurgte han truende, og hans
Haand knugede min Skulder endnu stærkere.
«Nej, jeg siger det ikke, « svarede jeg sagte.
»Jo, du gjør, « sagde min Fader, og i hvert
af disse Ord, som han udtalte langsomt og
tydeligt, klang der en Trusel.
»Nej,« hviskede jeg endnu sagtere
»Jo!« sagde han med en Stemme, der dir
rede af Harme og Smerte. Jeg følte, at hans
Haand rystede, og bøjede Hovedet endnu dy
bere, men gjentog alligevel næppe hørligt:
«Nej, jeg siger det ikke. Jeg siger det al
drig . . . aldrig !«
I dette Øjeblik var det min Faders ægte
Søn, der talte ud af mig. Han vilde ikke
have faaet mig til at røbe min Hemmelighed,
selv om han havde pint mig til Døde. Hans
Trusler prellede magtesløst af mod den dybe
Harme, jeg følte over min egen Forladthed, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
