Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
modig, og hendes stakkels udtærede Ansigt
syntes endnu smallere i Døden. De lukkede
Øjne laa dybt inde i Hovedet paa hende, om
givne af blaalige Skygger, og om den halv
aabne Mund hvilede der et sørgmodigt Smil.
Det var, som om Marusja besvarede vore Taarer
med denne lille Grimasse. Professoren stod ved
Siden af hende og rystede langsomt paa Hovedet,
Stykjunkeren havde travlt med at tømre nogle
gamle Brædder sammen til en Kiste, og Lav
rovsky, der var ædru og saa’ ud, som om han
var ved sin fulde Bevidsthed, pyntede Marusja
med Efteraarsblomster, som han selv havde pluk
ket paa Kirkegaarden. Henne i en Krog laa
Valek og sov- han rystede i Søvne over hele
Legemet og hulkede undertiden krampagtigt.
Kort efter spredtes Selskabet her oppe
til forskjellige Sider og drog andetsteds hen for
at søge Lykken. De første, der vendte Byen
Ryggen, vare Tiburtius og Valek, og de øvrige
fulgte snart efter. Kun Professoren blev tilbage.
Han strejfede til sin Dødsdag om i Byens Gader,
og jeg udgød ikke lidt Blod i de Batailler, jeg
førte med Jødedrengene, nåar disse pinte ham
ved at minde ham om stikkende og skærende
Instrumenter.
Det gamle Kapel blev efterhaanden slemt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
