Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
medtaget af Tiden. Først skred Tåget ned og
knuste i sit Fald Tiburtius’ Kjælder, og derpaa
begyndte der rundt omkring Bygningen at danne
sig store Spalter og Revner i Jorden. Gravene
forfaldt mere og mere, og kun en eneste pran
gede hvert Foraar med det dejligste friske Grøn
svær og en Mylr af brogede Blomster.
Sonja og jeg besøgte ofte denne Grav, og
vi sad saa under de sagte hviskende Birke og
saa ud over Byen, der lyste frem gjennem
Taagen. Her læste vi sammen og betroede
hinanden vore første unge Drømme og vidt
svævende Fantasier. Og da saa ogsaa vi maatte
forlade vor stille Fædrenestad, gik vi begge op
til den lille Grav og lovede hinanden trofast at
holde sammen, hvad saa end Tiden maatte
bringe.
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
