Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad Skoven fortalte - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
Kalotten, var det raadeligst at holde sig borte
fra ham. Men den naadige Herre havde nu
saadan sine egne Planer, og han gav derfor
Ordre til, at de atter skulde lægge Roman i
Græsset.
»Jeg,« sagde han, »vil din Dumrians Lykke,
og du stritter imod. Nu lever du ene som
Bjørnen i sin Hule, og det er ikke lysteligt at
besøge dig, men det skal have en Ende. Naa,
tamp saa løs paa ham igjen, og bliv ved med
det, indtil han beder om godt Vejr. Og du,
Opanas, rejs du Fanden i Vold! Naar man
ikke har buden dig til Gilde, skal du helst blive
borte, for ellers risikerer du at faa samme Trak
temente som Roman. «
Naa, hvad Roman ikke havde været vred
før, det blev han nu. Jo, jo! Men de andre
tampede dygtig løs paa ham, for i gamle Dage,
skal du vide, forstod de at svinge Katten. Han
holdt længe ud, men omsider gav han dog Kjøb.
»Naa ja, det er vel ikke værd at lade Præ
sten vente længere,« sagde han endelig. »Hold
nu op! Det er nok, I Satans Yngel, I tærsker
jo løs paa mig, som om jeg kunde være Kornet
i Laden. Kom med Oksana, siger jeg, saa
gifter jeg mig med hende strax«!
Men Herren stod og holdt sig paa Maven
og 10.
»Ja,<’ sagde han, » det var fornuftigt talt. Nu
kan du rigtignok ikke sidde ned ved Brylluppet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
