Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad Skoven fortalte - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
siger jeg dig, at man bliver helt bedrøvet til
Mode. Det er Barnets udøbte Sjæl, som kræver
Daaben. Og de siger, at hvis der kommer en
rigtig lærd og studeret Mand, som har gransket
sig Visdom til i Bøgerne, saa kan han give
den Daaben, og saa faar den Ro og viser sig
ikke mere. Men det kan vi, som er opfødt i
Skoven, ikke, for vi har ingen Ting lært og
véd intet. Naar Fuglen kommer og beder os
om Hjælp, siger vi kun: »Flyv væk, flyv væk,
stakkels Sjæl, vi kan intet gjøre for dig.« Saa
græder den og forsvinder inde i den mørke
Skov, men lidt efter kommer den atter flyvende.
Ak ja, min Dreng, det er sørgeligt for den
stakkels Sjæl!«
Saa snart Oksana kom lidt til Kræfter igjen,
gik hun hen til Graven , og der sad hun og
græd saa højt, at man kunde høre det langt
borte. Hun sørgede over Barnet, men det gjorde
Roman ikke, for nåar han korn hjem fra Sko
ven, stillede han sig hen foran hende og sagde:
»Ti stille, din dumme Kvinde! Det er ogsaa
noget at flæbe for! Der er død et Barn, men
der kan jo komme et i Stedet for. Og det
bliver maaske meget bedre — ho, ho! For
det der nede var vel ikke engang mit — jeg
véd det da i det mindste ikke — men det næste,
der kommer, det bliver mit.«
Se det kunde Oksana nu ikke lide, nåar
han talte saadan. Saa holdt hun gjærne op at
græde og begyndte at bruge Mund, men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
