Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad Skoven fortalte - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
fortærende Tand. Den Sandhed, som findes i
Visen, er derimod som Guidet, og dette kjender
ikke til Rust. — Se saadan taler gamle Folk.«
»Naa ja, muligvis de siger saadan i den
Egn, hvor du hører hjemme, « svarede Herren
og slog haanligt ud med Haanden, »men hos
os kjender vi ikke til den Snak. Gaa, gaal
Jeg gider ikke høre paa dig mere!«
Opanas stod et Øjeblik, og derpaa kastede
han sig næsegrus ned for sin Herres Fødder.
»Lyt til mit RaadU sagde han. »Sæt dig
op paa din Hest, og rid hjem til din Frue; mit
Hjærte aner Uraad.«
Men nu var det forbi med den naadige
Herres Taalmodighed.
»Gaa bort fra mine Øjne!« skreg han og
sparkede til ham. »Er du en rask Kosak? —
Nej, en gammel Kælling er du! Se til, du
kommer afsted, ellers gaar det dig ilde, min
Ven. Og hvad staar I der og glor efter, I
Slavesjæle? Gaa, eller jeg skal traktere jer, som
I aldrig er bleven trakteret før ! «
Opanas rejste sig op, mørk som en Torden
sky, og slog sin Pandora saa haardt mod et
Træ, at den gik i tusinde Stumper og Stykker,
men idet Strængene brast, klang der ligesom et
Suk gjennem Skoven.
»Ja, rejs saa ad Helvede til, nåar du ikke
vil lytte til mit Raad!« raabte han. »Jeg mær
ker jo nok, Herre, at du ikke mere har din tro
Tjener behov. «
Fra Øst og Vest. 1 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
