Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad Skoven fortalte - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
alle Vegne, og Duggen glimtede paa Stråa og
paa Blad; men da jeg kom helt ind i Tyk
ningen, laa Herren der, og Bogdan ved Siden af
ham. Herren var bleg og saa helt spagfærdig
ud, men Bogdan var ganske gråa i Ansigtet og
havde lige saa barsk og bøs en Mine som i
levende Live. Og paa begges Bryst var der
Blod.
»Naa, men hvordan gik det saa med de
andre ?« spurgte jeg, da den Gamle sænkede
Hovedet og tav.
» Hvordan det gik? Jo, det gik akkurat
som Opanas sagde. Han tyede ind i Skoven,
og der førte han et raskt Røverliv i mange,
mange Aar sammen med andre kjække Svende
af samme Slags som han selv. Det var nu en
gang sunget ved hans Vugge : hans Fædre havde
levet Haidamakernes*) lystige Liv, og det blev
ogsaa hans Lod. Han besøgte os ofte, min
Dreng, her i den selv samme Hytte, som vi nu
sidder udenfor, men næsten altid, nåar Roman
ikke var hjemme. Og nåar han saa kom, sad
han og sang sine Viser og spillede paa sin Pan
dora dertil. Jo, jo! Men sandt at sige, tror jeg
næsten, at det ikke altid gik til, som det skulde,
ved disse Besøg. Naa, om lidt kommer Sakhar
og Maksim hjem fra Skoven: jeg siger ingen
*) Kosakkiske Stridsmænd og Landevejsrøvere.
O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
