Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I det Fri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
Skoggerlatter. Paa et stadseligt, formodentlig inde
fra Hovedstaden bestilt Gravmonument bebrejder
en Søn sin Moder, at hun døde ior tidlig: »thi
nu er jeg rig og kunde have gjort Dig noget
godt til Gjengjæld.« — I en Udkant af
Kirkegaarden staar et plumpt, hvidmalet Trækors.
Der er skrevet Vers derpaa, ynkelige Vers, den
ene Linje en Fod for lang, den anden to Fødder
for kort; Retskrivingen lader adskilligt tilbage at
ønske, og Logikken er heller ikke den skarpeste.
Der staar: »Blæs ikke for højt gjennem Græsset,
stærke Storm, og væk ikke Vanja af Søvne.
Vanja har haft meget ondt i Hovedet; derfor
maa Du blæse stille.« Paa Bagsiden af Korset
er omhyggelig malet med store slavoniske
Bogstaver: Tilkomme dit Riçel — Fine Folk findes
der ogsaa, der ligger et Steds en »Titulærraad
og Ridder«. Paa Skraaningen af
Kirkegaards-bakken græsse nogle Køer. Et Stykke Jord er
taget ind til Rugmark; Kornet begynder at brunes
og blive modent. Længere nede begynder Engen
med sit kortslaaede, glinsende Græs og sorte
Muldvarpeskud. Oppe paa en Høstak sidder en
Krage og skriger sig hæs efter sin udkaarede,
der med stive Ben hopper sidelængs omkring
nede paa Jorden. Solen bager, skjønt det endnu
er tidligt paa Formiddagen. Ingen arbejder paa
Marken. Det er den store Vandindvielsesfest.
Hele Landsbyen samles neden for Bakken og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
