Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Bessarabien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Skud Hagl i Hovedet paa en uforsigtig Odder, og
først naar Solen helt er gaaet ned og den kolde, rigt
• dugfyldte Nat pludselig og næsten uden
Skumring bryder ind, føier man sig oplagt til at
foretage en lang Ridetur op over Bakkerne under
den mørke, sydlige Himmel med sine stærkt
funklende, hvide Stjærner.
Det er Sønnen i Huset, den syttenaarige
panitsch (Junker) Michel, som fører os paa Gled.
Han er en lige saa utrættelig Rytter, som han er
ivrig Beundrer af Gogols og Lermontoffs Poesi,
en begavet Natur, uplettet og let at stemme.
Uforfærdet til det halsbrækkende i alt andet er
han paafaldende sky og hjælpeløs i kvindeligt
Selskab. Han sætter sig strax paa Ryggen af
en Hest, naar der kommer fremmede Damer til
Huse; Moderen skjænder paa ham derfor: »Mischa,
hvor kunde Du saadan løbe din Vej fra den
nette, unge Pige; hun er saa smuk, og hun synger
jo som en Nattergal.« Men Mischa svarer mut:
Du selv, mamunja, er meget smukkere end hun;
for Resten ere Damerne smukkest i Poesi, og
Nattergalen bedst i Virkeligheden.« Hvad det
sidste angaar, kan han have Ret. Sydruslands
Nattergale ere ganske vist Tonekunstnere, som
ikke let lade sig efterligne selv af Tolstöys
daa-rende rytmiske Vers eller Tschaikowskys blide,
af Naturstemning fyldte, malende Musik, fin i
Formen som en Nocturne af Chopin, men varmere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
