Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med et fremmed Ordforraad, lades det danske udyrket, og
det Ord, som uvilkaarligst indfinder sig, naar man skal udtrykke
en Forestilling i dens Skarphed og Fiinhed, bliver efter
Forestillingens Beskaffenhed snart et tydsk, snart et fransk
Ord istedenfor et dansk. Det kan nu ikke nægtes, at vi, for
nogenlunde at holde Skridt med Europa, have været
nödsagede til altid at lade vor Dannelse löbe noget forud for vort
Modersmaal, og at visse Forestillinger i den Grad tilhöre
enten Dögnet eller Moden eller en snæver, afsluttet Kreds, at
det neppe kunde lönne sig at holde danske Ord paa dem. Men
nok saa ofte ligger Grunden deels i Magelighed, da det jo
altid er nemmere at laane sig frem end selv at skaffe tilveie,
deels ogsaa i Forfængelighed, forsaavidt man ved at
bruge fremmede Ord giver Beviis paa, at man besidder en
overfolkelig Dannelse. Derfor gaaer det ogsaa med
Fremmedord som med anden Pynt, at netop de Halvdannede (de
Halvstuderede osv.) sætte meest Priis paa at bruge dem
Allerede af Grunden til de fremmede Ords Indtrængen
kunne vi forelobig slutte os til deres Plads i Modersmaalets
Ordforraad. Vel finde vi ofte et dansk og et fremmed Ord
jevnsides, med samme eller ligeartet Betydning: saaledes
Brandforsikkring og Brandassurance, notorisk og vitterlig,
Vivat og Leve, men derimod Pereat, Fætter men Cousine,
componere en Sang men udsætte den fleerstemmig. I disse
Tilfælde er Dansk og Fremmed brugt i Flæng. Men da det,
som vi saae, var den europæiske Cultur der paa sine
Vandringer til Norden bragte de fremmede Ord ind i vort
Modersmaal, hang de alle fra först af sammen med en
kunstmæssig Næringsbrug, en mangesidig udviklet Videnskab, et
finere Selskabsliv, kortsagt med hvad man almindeligviis
kalder Dannelse, og indtage derfor, under Eet betragtede, en
höiere Rang end de danske Ord. At der bruges flere
Fremmedord i videnskabelige Værker end i Folkeskrifter, flere i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
