Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•Ider, da som alle Drifter ogus Sprogdriften er svagere,
bliver gjerne Udviklingen ledsaget af en demrende
Bevidsthed, der stadig paavirker den under Form af meer eller
mindre fornuftige Smaalheorier, som djeels ere Frugter og
Affald af en ældre Sproglære, deefs ForMbere br en ny.
Ofte koster dot Meningskampe, inden der faaer dannet sig
et Siags offentlig Stemning, som derpaa lidt efter lidt
forandrer den sproglige Vedtægt. Retskrivningsstriden vil være
Alle i frisk Minde. Af mere indadvendte SpArgsmaal har
ogsaa delte om do fremmede Ord gjentagne Gange været
et Stridsspdrgsmaal, som det nu igjen er blevet Det
hænger sammen med andre Sporgsmaal om udanske Vendinger
og Talemaader. Men her ere Alle enige om åt forkaste
udanske Vendinger o. d. som Sprogfeil, og blive ffirst uenige
ved Spdrgsmaalrt om, hvorvidt denne eller hiin Vending
virkelig er udansk; ved de fremmede Ord derimo’d er man
allérede uenig om Grundsætningen. Gaae vi nu denne Gang
ud fra Onsket om at undvære fremmede Ord, saa er dette i
alt Fald kun et fromt On*kc, saalcnge der ikke er Udsigter
.til at faae danske i Stedet. Det er disse Udsigter, vi
nærmere skullo belyse.
At de fremmede Ord for.OiebUkket ere meer eller mindre
uundværlige, er en afgjort Sag. Uden videre at kaste
dem od af vort Sprog, vilde være at kaste en stor Mængde
netop af de finere og skarpere Forestillinger ud af vor
Tankegang. Ikke’at vi dele den underlige Misforstaaelse,. at
Fremmedord skulde .have deres Fortrin som fremmede; det
franske Ord pleier i Fransk, hvor det ikke er Fremmedord,
at være ligesaa aandrigt som i Dansk, hvor det er det, og
’ mange af vore danske Ord staae ikke tilbage for vore
ud-tryksfuldeste Fremmedord. Men Tingen er, at vor Sprogbrug
jevnlig til et fransk, latinsk, græsk Ord har knyttet en
Forestilling eller en Hentydning, som den endnu ikke har knyttet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
