Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den hjælper os til forelobig at skjonne Begrebets Art eller
Indhold og skjelne det fra flere eller færre andre Begreber;
det Nærmere kan man overlade til Sprogbrugen.
De Sammensætningsord, som her advares imod, ere i
sig selv saa ubekvemme, at de ikke let opleve at blive til
virkelige Ord i Sproget; det gaaer dem som de kloge Bom,
der (Ide tidlig, fordi Hjernen er for stor. Vi maa da vel
opgive at faae Ord, der kunne udtrykke hvad de skulle, uden
at forst Sprogbrugen har opdraget dem, og vi maae trostc
os med, at éaadanne Ord have Sprogene aldrig havt. Hen
da vi nu, ved at undersdge den egentlige Grundbetydning
af danske Ord i Dansk, af fremtnede i deres Hjemsprog,
stadig see, hvad der findes af Begrebsbestemmelse, svinde ind’ ’
til en meer eller mindre ufuldstændig Antydning (f. Ex.
Fod-Folk, Indbrud, Skifting, Rulie-Steen, vi nævnte for Fiirbeen,
Mathemalik osv.), saa kan det ikke undre os, om Sproget
ligesaa gjerne vælger sig et billedligt som et saadant
begrebsmæssigt Udtryk og, istedenfor at sdge at udtale
Forestillingen ligefrem, opkalder den efter en fjernere
Forestilling, hvormed den kan sammenlignes paa en slaaende
Maade. Saaledes naar det Redskab, som vi begrebsmæssigt
kalde „Muurbrækker", hos Romerne hed arte« d. e. Vædder
eller Buk, fordi den kunde stange, og de Stormendes
„Skjoldtag* hed testudo, Skildpadde, paa Grund af dets slaaende
Lighed med dette skjolddæfekede Krybdyr; naar de Franske,
og vi efter dem, kalde en Række Vogtere, som opstiile» til
Afspærring, en Cordon d. e. Snor; naar vi kalde Vandlederen
i en Sproite »Slangen" eller tale om „Hjertet" i en Post.
Enten er det, som her, en Lighed i Udseende, tildeels i
Virksomhed, der danner Overgangen fra den ligefremme til
den overforte Betydning, eller det er en reen indvortes
Lighed, som naar Grækerne udtrykte prosaisk ved
’ tilfods, eller vi efter samme Ordbillede tale om et „hoitra-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
