33 haft en Tjener, med hvem han har været meget tilfreds — det er Brio; men nu har Hr. Janko desuden fæstet sig en anden Tjener — en lille Bondedreng, som hedder Remi.« — »Ligesom jeg.« »Nej, ikke ligesom. du, men dig selv — du er” den ny Tjener.« »Men Aberne har ikke Tjenere,« indvendte jeg. »Jo, i Komedierne har de det. Du kommer altsaa lige fra Landet og forstaar dig ikke paa noget af alt det, du skal udføre, men gør den ene Dumhed efter den anden. Saa bliver Hr. Janko til sidst vred og befaler Brio at vise, hvordan det skal være, Brio og Janko udfører da det alt sammen paa den nydeligste Maade. Før var Vaps den dumme Tjener; men det vil gøre bedre Virkning, naar du er det. Lad os nu prøve!« »Hr, Jankos Tjener« var ikke nogen lang Komedie, men Prøven tog over tre Timer, Hundene havde glemt flere Ting, og jeg var forbavset over den uendelige Taalmodighed, Vitalis havde. Tyve, tredive Gange i Træk gentog han Kunsterne med dem, og aldrig slog han dem. »Hundene er som Børn,« sagde han, »med det gode kan man i Regelen faa dem til alt, hvorimod de ved Prygl bliver trodsige. Det er meget sjældent, at de faar et lille Rap; men saa gør det ogsaa des større Virkning.« Med mig var han meget tilfreds. »Du har god Opfattelsesevne,« sagde han, »og hvad mere er, du arbejder med Lyst; det er det vigtigste ved al Lærdom,.« Vor første Forestilling gik ypperligt. Vi marcherede fra Værtshuset hen paa Torvet: Vitalis gik i Spidsen, blæsende paa Fløjte, efter ham kom Hundene, Brio med Frændeløs. i 3