37 Haar og gav Janko sin fine Frakke paa. Men dette sidste var brydsomt nok, thi Hr, Janko var en doven Rad, som helst vilde være fri for at arbejde, og naar han saa Frakken, vidste han, hvad det gjaldt. Han fandt paa hundrede Krumspring for at undgaa Paaklædningen, og det endte i Regelen med, at jeg maatte kalde Brio til Hjælp. Et Dask af Brios Pote afgjorde Sagen, thi for Brio havde Hr, Janko stor Respekt. Naar vi saa alle var pudsede og pyntede, holdt vi vort Indtog i Byen; men var der faa Tilskuere, gjorde vi Sagen kort, gav kun et Par Danse og gik videre, til vi fandt et bedre Sted. Kun i større Byer kunde vi give flere Forestillinger, thi vi havde jo ikke megen Afveksling i vore Kunster. En Dag spurgte jeg Vitalis, hvordan han saadan kunde finde rundt i Landet. »Kender De det da alt sammen ?« »Jeg ser paa Landkortet,« lød hans Svar. »Landkortet? Hvad er det?« Du har altsaa ikke gaaet i Skole? Kan du slet ikke læse?« — »Nej,« svarede jeg, »men jeg ved nok, hvad en Bog er, Det er saadan en, som de synger efter i Kirken.« »Det er bedst, du lærer at læse,« sagde min. Herre. »Hvis du har Lyst og er flittig, kan jeg derved lære dig mange andre Ting, foruden at finde Vej omkring i Landet.« — Jeg blev overvættes glad ved disse Ord og havde allerhelst begyndt lige straks, men Vitalis sagde, vi skulde vente, til vi næste Gang holdt Hvil, Mens vi gik fremad, saa jeg, han fæstede sine Øjne paa Jorden, ligesom han søgte noget, indtil han med eet sagde: