45 »Jeg kan se, det er et Brev, du skriver — er det til din Moder?« Ynkelig svarede jeg: »Ja, det er.« »Giv mig det,« sagde Vitalis, saa vred, som jeg aldrig havde set ham. »Du ved, jeg har forbudt dig det. Det kan ikke nytte, du klager dig og vil have hende til at hente dig hjem. Din Plejefader vil ikke have med dig at gøre, og jeg har ikke Raad til at tabe mine 50 Kroner til ingen Nytte.« »Jamen jeg klager slet ikke og beder slet ikke om at komme hjem,« sagde jeg hulkende. »Ikke det? Ja, nu vil jeg læse Brevet,« sagde Vitalis, tog Papiret og gennemløb det — først een Gang, saa endnu en Gang. Han tav et Øjeblik og lagde derpaa sin Haand paa mit Hoved, »Du er en god Dreng, Remi,« sagde han venlig. »Baade en god og fornuftig Dreng. Det Brev maa gerne blive afsendt, og jeg vil tilføje, at jeg er meget tilfreds med dig.« Saadan fik mit Brev Lov til at komme af Sted, og glad var jeg. FEMTE KAPITEL . Hundehistorier. Den første Gang vi kom til en Flod, udbrød Vitalis fornøjet: »Naa, her kan I da alle faa jer et Bad,« »Skal jeg i Vandet?« spurgte jeg rædselslagen.