53 dejlig var hun, at alle Mennesker stod stille og saa paa hende, naar hun gik ud. I Nabolandet var der en Konge, som ikke var gift. Da han hørte alt det, man fortalte om den smukke Dronning Guldhaar, fik han Lyst til at faa hende til Kone. Han sendte derfor en af sine Stormænd hen for at fri til hende, Og saa lod han gøre store Tilberedelser til Brylluppet. Der blev bagt og kogt og brygget, og Hofskrædderne sad oppe hver Nat, for at de prægtige Klæder kunde blive færdige i rette Tid. Imens naaede da Sendebudet og hans Følge til Dronning Guldhaars Kongerige; men da han fik Foretræde hos hende, holdt han en forfærdelig lang Tale, hvori han tredive Gange nævnede Kongens fire og tyve Navne, og ti Gange hans Forfædres og fem Gange alle hans lange Titler, Det skulde nu være saa meget fint; men det kedede den unge Dronning. Hun gabede og gabede og var lige ved at falde i Søvn, og da Sendemanden havde endt, svarede hun, at hun havde ikke i Sinde at gifte sig. Med den Besked maatte Afsendingen rejse hjem, og flov var han og tillige ræd for Kongens Vrede, for Kongen var slet ikke nogen rar Mand; han var heftig og ond, Og da han hørte Svaret, lod han ogsaa straks Sendemandens Hoved hugge af. Men Kongen blev saa gnaven af Ærgrelse, at han blev helt syg og maatte gaa til Sengs. Ved Kongens Hof levede der en køn, ung Ridder, som var saa rar og mild og god, at han blev kaldt Bent; det betyder den velsignede, Endogsaa den onde Konge holdt af ham, og han var en af de faa, som ogsaa holdt af Kongen. Der var kun een i Kongens Gaard,