Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
en tapper Ridder Bent! Et Øjeblik stod jeg helt stille,
mine Lemmer var som lammet af Rædsel; men saa paa
een Gang fik jeg Omløb i Blodet, jeg kunde atter røre
mig, og af Sted gik det ned ad Højen! Lyngen
knasede under mine Fødder, Grenene flængede i mine
Klæder, af og til snublede jeg, men nu var jeg lykkeligvis
ved Højens Fod, og saa gik det rapbenet hen ad Heden.
Af Sted! Af Sted! Er Kæmpen borte? Uh, nej —
der er han jo — lige i Hælene påa mig — af Sted, af
Sted! — en sidste Anstrengelse, og halvkvalt af
Rædsel og det hastige Løb faldt jeg ned for min Herres
Fødder, mens de tre Hunde sprang op og gøede af
fuld Hals.
»Kæmpen — der er en Kæmpe efter mig!«
stønnede jeg.
Vitalis svarede med et Latterudbrud. Han lagde sin
Haand paa min Skulder og tvang mig til at se op.
»Remi dog,« sagde han, stadig leende. »Saml din
Fornuft, Barn! Se dig om — du ved jo nok, der er ikke
Kæmper til uden i Eventyrene.«
Hans Latter mere end hans Ord beroligede mig.
Jeg vovede at se op — derhenne stod Menneskeæderen
ubevægelig paa Vejen. Nu talte min Herre til ham.
»Kan De ikke sige mig, hvor langt vi er fra en
Landsby?« spurgte han, og Kæmpen svarede med en venlig
Menneskerøst:
»De er langt fra Landsbyen, men der er et Mælkeri
hernede bag Floden. Skal jeg vise Dem derhen?«
Min Herre takkede, og vi fulgte alle bag efter
»Menneskeæderen«. Han stolprede foran med alenlange
Skridt, og jeg traskede lige i Hælene paa Vitalis, næ-
Frændeløs. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu May 28 22:18:01 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/frendelosd/0069.html