66 sten lige saa ræd som før. Hvad var det dog for et sært Væsen? Da sagde Vitalis: »Jeg kommer nok til at forklare dig Sagen, Remi! Hele Hemmeligheden er den, at Manden gaar paa noget, der kaldes Stylter, Det er, som du ser, to lange Træstænger med et Trin lidt fra Jorden. Paa disse Stænger gaar Folk rundt her i Hedeegnen, Derved holdes Fødderne om Sommeren borte fra det hede Sand og om Vinteren fra Mosehullerne og Vandet, som da staar højt over Sandet. Børnene bliver fra smaa øvede i at gaa paa Stylter, og Hyrdepigen færdes med sit Strikketøj i Haanden lige saa sikkert paa disse underlige Stænger, som vi andre paa den faste Jord.« »Ser du,« endte Vitalis, »saadan gaar det til, at de skikkelige Hedeboere vokser og bliver til Kæmper og Menneskeædere for smaa Tossehoveder som du og dine Lige.« OTTENDE-KAPITEL, »I! Lovens Navn « Henad Oktober naaede vi til en Bjergkæde, som hedder Pyrenæerne, Der blev vi et halvt Aar paa et Badested, hvor en Mængde rige Folk tilbragte Vinteren, da Luften er mild og behagelig. Der var fremmede fra alle Lande; men særlig var det Engelskmænd, og de nydelige engelske Børn var os et yderst taknemmeligt Publikum, De kunde ikke blive kede af at se paa Hun-