81 havde nappet Vitalis? Nej, nej, ikke i Fængsel — saa hellere flygte med Skam og Skændsel! Jeg løb, som det gjaldt mit Liv, og Brio og Zemire fulgte mig tæt i Hælene, mens Janko, som jeg bar paa Skulderen, klamrede sig fast om min Hals for ikke at falde ned. Af Sted — af Sted! Jeg havde ikke løbet saadan siden hin Gang, da jeg flygtede for Kæmpen paa Heden. Endelig vovede jeg at standse og se mig om. Gud være takket — der var ingen, som forfulgte os. Brio og Zemire stod hos mig, men Vaps var derimod ikke at se. Han havde nok gjort Holdt for at æde sit Bytte. Jeg kunde fatte Vaps's Ulydighed, som Sulten havde drevet ham til; men jeg kunde og burde ikke lade den gaa uden Revselse, Blev den skyldige ikke avet i Tide, var det forbi med Tugten i min Trup. Zemire kunde maaske finde paa at efterligne sin Kammerat, og selv Brio kunde falde for Fristelsen. Altsaa — Vaps skulde revses! Ja, det var nemt nok sagt, men naar Hr. Vaps ikke var til Stede, var hans unge Herre ogsaa fri for at tugte ham. Brio maatte hjælpe mig som sædvanlig. »Brio,« bød jeg. »Gaa hen og find Vaps!« Brio gik med sin sædvanlige Lydighed, men det syntes mig, at han modtog Ordren med lidt mindre Iver end ellers. Jeg læste i det Blik, han tilkastede mig, at han hellere vilde være Vaps's Forsvarer end dens Politibetjent. Mens jeg forberedte mig paa en Straffetale til Vaps, smed jeg mig i Græsset for at hvile mig, men Tiden gik, og hverken Vaps eller Brio kom igen. Endelig viste Brio sig ved en Omdrejning Frændeløs, 6