84 »Er det for din Fornøjelses Skyld, at du spiller?« spurgte Damen paa Fransk, men med fremmed Udtale, »Nej, Frue«, svarede jeg, »vi saa en Bonde komme agende, og saa tænkte jeg, han maaske vilde give os Lov til at køre med.« »Hvor skal I hen?« spurgte Drengen. »Vi vil se at naa en By for at give en Forestilling,« svarede jeg. »Kan I ikke give den her for os?« spurgte Drengen ivrig, »Jo, det kan vi godt«, svarede jeg glad. »Ønsker det ærede Selskab en Komedie eller kun en Dans?« »Hvad du selv synes«, sagde Damen smilende, og jeg tog derfor paa ny min Harpe, mens Hundene igen stillede sig op. Vi gennemgik alle vore Danse, og derefter gjorde Dyrene forskellige Kunster. Borte var Træthed og Modløshed, den fine Dame havde selv opfordret os til at danse, og hun vilde sikkert give os en god Skilling til Tak. Midt under Dansen hørte vi med eet en glad Gøen, og hvem sætter med et Spring ind i Kredsen og begynder at danse? Hvem anden end Misgerningsmanden Vaps, som nu nok saa fræk indtog sin Plads og lod, som der ingenting var i Vejen, klog nok til at fatte, at der ikke vankede Straf her midt under Forestillingen, Men glad blev jeg. Hvad vilde Vitalis have sagt, hvis Vaps var bleven borte for mig? Mens jeg spillede, skottede jeg alt imellem over til Skibet. Den lille Dreng rørte sig ikke; han laa aldeles stille og bevægede kun sine Arme, naar han af og til klappede i Hænderne af Glæde over en vel udført