Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
synge!« Tidt fik hun Taarer i sin milde, søde Øjne,
naar hun følte sin Svaghed alt for stærkt; men hendes
Modløshed varede ikke længe — hun tørrede Øjnene
og smilede: »Siden! Siden!« Den Tid maatte vel
engang komme, hvor Gud lod hendes tunge Prøvelse slutte.
De Bøger, jeg fandt paa Fader Bruns Hylde, var
ikke mange, men dog nok til at give mig Indsyn i
noget helt nyt, som jeg senere lærte kaldes
Skønlitteratur, Der var nemlig adskillige Bøger af Verdens
største Digtere, og jeg, som aldrig før havde læst
»Morskabsbøger«, blev aldeles henrykt, da jeg faldt over
disse Ting. Den første Bog, jeg fik fat paa, var en
engelsk Roman, som hedder »Oliver Twist eller et
Hittebarns Hændelser« — den maatte jeg jo straks kile paa,
for den handlede om et stakkels Hittebarn som jeg
selv. Saa opfriskede jeg tillige mit Engelsk ved. samme
Lejlighed. Efter den fulgte »Robinson Kruse« og
»Onkel Toms Hytte«, de to var paa mit Modersmaal, men
saa var der flere engelske Søromaner af en Mand, som
hed Marryat, og en Bog, som hed »Ivanhoe«, og
endelig flere Indianerhistorier: »Den sidste Mohikaner« og
»Den gule Ulv«. Dem »slugte« jeg især med Glæde
og ønskede bare, at jeg ikke var i dette kedelige
Frankrig, men ovre i Amerika, hvor jeg kunde øve
Heltedaad mod de grumme Rødhuder.
Sommeren gik med Travlhed i Haven — op om
Morgenen Kl, 3 for at faa Vognen læsset til Byen, og i
Seng, naar Solen gik ned. Der var ikke Tid til at
tænke paa Bøger; men da Efteraaret kom med de lange
Aftener, tog vi atter fat paa Læsningen.
En Dag, da jeg sad udenfor paa Bænken, helt
fordybet i »Onkel Tom«, hørte jeg med eet en fremmed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu May 28 22:18:01 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/frendelosd/0132.html