129 Røst: »Du er da en farlig ivrig Læser! Holder du saa meget af Bøger?« Jeg saa op — foran mig stod en ældre Mand med et smilende Ansigt. — Han saa saa venlig ud, at jeg straks fattede Tillid til ham og svarede, idet jeg rejste mig op og tog Huen af: »Ja, de kalder mig ogsaa alle sammen for en Læsehest.« — »Da kan du vist ikke faa megen Vejledning hos Hr, Brun,« vedblev den fremmede, og et spottende Smil, som jeg ikke kunde lide, vanprydede et Øjeblik hans venlige Aasyn. »Nej,« lød mit Svar lidt mistrøstigt. »Der er ingen, som kan hjælpe mig.« »Jeg har undertiden hørt dig give den lille Lise Undervisning,« sagde den fremmede. »Du lader jo til at have Lyst til andet end Romanlæsning. Hvis du synes, vil jeg gerne undervise dig.« »Mig — vil De?« »Ja, kom ind til mig i Morgen — saa skal vi se, hvad du kan, og hvad du mangler. Jeg bor derhenne. Mit Navn er Anton Remmert.« Dermed pegede den fremmede paa et lille, hvidmalet Hus, som laa halvt skjult mellem en hel Mængde høje Syrenbuske. Jeg skyndte mig ind og fortalte glædestraalende min Nyhed; men Fader Brun rynkede Panden og rystede paa Hovedet. »Tag dig i Agt for den Hr. Remmert,« sagde han, »han har ikke noget godt Ry herude imellem os. Det er en halv Snes Aar siden, han kom hertil fra Paris, og da gik Rygtet, at han havde taget af Kassen, hvor Frændeløs. 9