131 Og Litteraturhistorie — noget om Digierne og deres Værker? Det kender du vel heller ikke?« Aah, der var nok meget endnu for mig at lære, og jeg tog lat med største Nidkærhed. Hele Vinteren sled jeg i det med Lektier, og naar Hr. Remmert havde hørt mig, tog han fat paa at fortælle, Særlig morede det mig at høre om Paris og alle Seværdighederne i den store By. En Dag, da vi talte om Planter, nævnede han »Jussieus Ceder!« (Udtales Sjysiø). »Hvad er det?« spurgte jeg. »Har du ikke set den i Botanisk Have?« Nej, det havde jeg ikke, og ved samme Lejlighed opdagede min Lærer, at jeg slet ikke kendte noget til Paris. — »Hvor det ligner dem derinde!« udbrød han. »De kan ikke se ud over deres Næsetip og deres Salatblade! Du maa lære Paris at kende, Remi, alle de mærkværdige Bygninger, Napoleons Grav og Malerisamlingerne.« Saa fulgtes jeg da med Hr, Remmert til Byen og saa alle de dejlige Kunstskatte. Ogsaa Forklaringen om Jussieus Ceder fik jeg. Cederen er et Træ, som staar i den botaniske Have. Det er bragt til Paris af en navnkundig Videnskabsmand, som hed Jussieu. Han gjorde en Rejse til det hellige Land, og derovre fik han fat i en Aflægger fra et af Cedertræerne paa Libanon — de Træer, som staar der, hvor Jesus har vandret. Jussieu gjorde alt for ;at værne om den spæde Plante, og da han ikke havde nogen Urtepotte, fyldte han sin Hue med Jord og plantede den deri. Men paa Hjemrejsen blev der Vandmangel paa (ii