130 han var ansat. Han er nok Gartner som vi andre, men der er ingen, der omgaas ham.« Jeg tav mismodig, og mit Ansigt viste vist tydelig min Skuffelse, thi Marie lod nu sit Sytøj synke ned i Skødet og talte til Gunst for mig. »Far!« sagde hun, »Hr. Remmert har jo aldrig gjort os noget, og jeg synes ikke, vi har Ret til at forholde Remi at faa lært noget, naar det bliver ham tilbudt.« Marie var ikke meget talende af sig; men naar hun engang blandede sig i Tingene, var det altid forstandigt, hvad hun sagde, og hendes Fader tog meget Hensyn til hendes Mening. Ogsaa denne Gang bøjede han sig. »Der kan være noget i, hvad du siger,« mente han og dampede eftertænksomt af sin Pibe. »Tag da i Guds Navn mod Tilbudet, Remi, og gid ingen af os maa angre det,« Næste Eftermiddag mødte jeg pudset og pæn og bankede paa hos Hr, Remmert. Han lukkede mig selv op og førte mig ind i sin lille Dagligstue. Naa, der var sandelig Bøger — et helt Skab fuldt! Hr, Remmert bød mig tage Plads og spurgte mig ud om, hvad jeg kunde. Det blev en hel Eksamen. »Ikke saa galt endda,« ytrede han til sidst. »Italiensk, Engelsk, Geografi. og Historie — men der fattes dog endnu meget. Latin, Fysik og Matematik kan du vel slet ikke noget af?« »Nej, ikke et Muk,« »Og Botanik?« - »Hvad er det?« »Plantelære. Nu, du har saa meget at gøre med Blomster, var det rart, om du læste lidt om Planter,