Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
149
ren, Nu hævede den Hovedet — jeg syntes, at jeg før
havde set disse store, brune Øjne, dette fine, kloge
Ansigt — rigtigt, det var jo Karlo, som havde passet
Gryden hos den slemme Garafoli. Han genkendte ogsaa
mig, og en Glædesrødme farvede hans blege Kinder.
»God Dag!« sagde han og rejste sig op, »er du ikke
den Dreng, som en Dag kom til Garafoli sammen med
en gammel Harpespiller?«
»Jo, og du er Karlo, der saa gerne vilde paa
Hospitalet,« svarede jeg og rakte ham Haanden,
»Ja vistl« sagde han, »og jeg kom der ogsaa og
havde en dejlig Tid, kan du tro,«
»Er du endnu hos Garafoli?« spurgte jeg.
»Nej, nej!« svarede han, »Garafoli er i Fængsel, fordi
han var saa ond imod os,«
»Gud ske Lov,« udbrød jeg, »det har han godt af,
den Skurk! Men hvad gør du.da nu?«
»Jeg er paa Veje til at dø af Sult,« sagde han
sukkende, »Børnene hos Garafoli maa sørge for sig selv,
og jeg har ikke noget at leve af.«
Stakkels Karlo! Ogsaa jeg vidste, hvad det var at
sulte; men i Dag havde jeg Penge i Lommen. Faster
Katrine havde givet mig lidt til Hjælp i de første Dage.
»Kom ind med til en Bager,« sagde jeg, »du skal da
ikke dø af Sult lige straks.«
Jeg førte ham ind i et Brødudsalg, og mens han
formelig slugte det ene Stykke efter det andet,
mindedes jeg det første Maaltid Mad, jeg havde faaet om
Bord paa »Svanen« — hvor glad jeg var den Dag, da
min Sult blev stillet. Nu følte jeg Glæden ved selv at
gøre en god Gerning, skønt. hans Appetit tømte svært
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
