Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
148
FEMTENDE KAPITEL.
Atter paa Vandring.
Verden stod mig aaben; jeg kunde drage hvorhen
jeg havde Lyst, og havde ikke nødig at aflægge nogen
Regnskab for mine Handlinger. Det lød saa rart, og
dog — for mig var det kun sørgeligt.
Der er mange Børn, som siger til sig selv: »Aah, hvor
det vilde være dejligt, hvis jeg kunde gøre alt, hvad jeg
havde Lyst til, og ikke havde nødig at spørge Fader og
Moder om Lov.« Jeg derimod sagde til mig selv: »Aah,
hvor det vilde være dejligt, hvis jeg havde nogen at
spørge til Raads eller en, som vilde hjælpe mig,«
Naar Børnene ikke vil i Seng om Aftenen, og deres
Moder skænder paa dem, bliver de tidt gnavne og
tænker: »Det er ogsaa kedeligt, at vi altid skal lystre Fader
og Moder«; men jeg vilde gerne have givet al den Smule,
jeg ejede, min Harpe og mine Bøger, for at have en
Moder, der vilde sige til mig: »Remi! Klokken er 8, nu skal
du i Seng.« Hvor glad vilde jeg ikke have adlydt hende;
men ak — ingen kærlig Røst kaldte paa mig, ingen brød
sig om, naar jeg lagde mig, eller naar jeg stod op, ja
jeg havde ikke engang en Seng at sove i.
Aah, Moder Haller! Hvorfor turde jeg dog ikke
vende tilbage til dig? Du vilde.holde af mig og kæle
for mig og vogte paa mig som paa en Skat! Men det
var der jo ikke Tale om. Jeg maatte videre paa egen
Haand, ud i den vide Verden!
Da jeg gik ned ad Gaden, faldt mit Blik paa en
sammenkrøben Skikkelse, der sad i et Hjørne ved Mu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
