Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
166
Sammenstyrtning; i det ene Hjørne stod der en stor
Klippeblok, og herpaa søgte vi nu Tilflugt. Flere
Steder var der Ujævnheder i Stenen, og uden stor Møje
lykkedes det os at kravle derop. Vandet rullede af
Sted under vore Fødder; det steg uophørlig, nu gjaldt
det, om det vilde standse, inden det naaede op til os,
ellers var vi Dødens sikre Bytte.
Vi sad helt tavse alle sammen og trykkede os tæt
op til hverandre; der var kun knap Plads, og vi maatte
vogte paa hver Bevægelse for ikke at falde ned. Med
Angest iagttog vi Bølgernes Stigning — nærmere og
nærmere kom de truende Vande.
»Børn!« sagde Onkel Kasper, og hans Røst lød
højtidelig i den dybe Stilhed. »Børn! vi maa berede
os til Døden. Om ti Minutter vil Vandet have naaet
os, Lad os bedel«
Han rejste sig op og begyndte paa Fadervor, og
de andre fulgte alle hans Eksempel. Højt og klart lød
Herrens Bøn op imod Hvælvingen. Jeg lukkede mine
Øjne og søgte at følse med Ordene; men jeg kunde
ikke samle mine Tanker, I et Nu saa jeg Karlo,
Årthur og hans Moder, Vitalis og Brio, alle dem, jeg
havde elsket, og fremfor alt min Fostermoder, min
egen kære Moder Haller. Saa skulde jeg da aldrig
mere omfavne hende, aldrig mere se hendes milde
Ånsigt. Jo, jo, een Gang vil jeg møde hende — hos Gud!
Da Bønnen var endt, blev der i flere Minutter stille
i den mørke Hvælving. Onkel Kasper var den første,
som brød Tavsheden. »Gud tilgive mig, at jeg tog
dette Barn med herned,« sagde han sagte og slog
Armene omkring mig. Jeg klyngede mig til ham, — saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
