Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
167
var jeg dog ikke helt alene i Døden, jeg havde en Ven
at støtte mig til,
Tiden gik, og stadig vogtede vore Blikke paa
Vandet. Var det en Øjenforblændelse? Sagtnede det ikke
sin rivende Fart forbi Hulen? Onkel løftede Lampen
højt i Vejret, saa Lyset faldt lige derhen. Jo, jo, det
steg ikke mere — vi var frelst,
Vi omfavnede hverandre, vi lo, og vi græd, kun
Onkel Kasper var tavs.
»Du ser saa alvorlig ud, Kasper,« sagde en af
Arbejderne.
»Det er for tidligt at glæde sig,« svarede han, »vi
ved ikke, hvor længe det vil vare, inden Vandet
synker helt — det gælder at vente taalmodigt,«
Ja, det gjaldt at vente. Vandet i Gruben laa
ubevægeligt ved vore Fødder og stængte for os ligesom
en Mur, Denne dybe Tavshed, denne Dødsstilhed var
rædselsfuld, Vi var levende begravede, hvis ikke
Vandet vilde synke. En af Arbejderne, foruden Onkel
Kasper, havde trods Skrækken holdt paa sin Lampe,
som han bar i Haanden; men Onkel sagde, at Lampen
skulde slukkes for at spare paa Lyset, een Lampe var
nok, Saaledes sad vi i Halvmørke.,
Vi var seks Mennesker i alt, fire Arbejdere, Onkel
Kasper og jeg; men de andre var alle yngre Folk, og
Onkel havde stiltiende taget Kommandoen, Ved
sa2-dan en Lejlighed maa een raade, og den ældre Mands
Erfaring gjorde ham til selvskreven Fører.
»Vi maa se at indrette os paa et længere Ophold,«
sagde han. »Et Lufttræk kan puste Lampen ud.
Heldigvis har jeg en Æske Tændstikker, men de er
rigtignok bleven vaade.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
