Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
170
Det var højtideligt at høre disse Mænds Skriftemaal,
som de aflagde her for Gud og deres Kammerater med
Døden for Øje,
Med eet hørtes der en Hulken bag ved mig. Det var
den unge Edvard, som havde rejst sig og kastet sig paa
Knæ,
»Den skyldige er hverken Johan eller Karll«
stønnede han. »Det er mig! Gud har straffet, men jeg
angrer, jeg angrer,« næsten skreg han og vred sine
Hænder. »I skal høre Sandheden alle sammen, og jeg
sværger, dersom jeg kommer ud, skal jeg gøre min Synd
god igen — det sværger jeg, og dersom jeg ikke
kommer ud, maa I andre gøre det for mig. I husker nok,
at Leo blev dømt til et Aars Fængsel, fordi han havde
stjaalet et Ur — det var ikke ham, det var mig, som var
Tyven! Uret er gemt under min Seng, under Madrassen
— der kan I finde det.«
»I Vandet med ham — til Døden med ham!« raabte
Johan og Karl og greb fat i Synderen, men Onkel tog
ogsaa fat i ham og holdt ham tilbage.
»Skal han komme til Gud med den Synd paa sin
Samvittighed?« spurgte han,
»Jeg angrer, jeg angrer,« stammede Edvard, der
syntes helt forvildet,
»I Vandet med ham!« gentog de andre, ogsaa Viktor
stemmede i med.
»Nejl« raabte Onkel Kasper med Tordenrøst. »Nej
og atter nej! Er I gale, at I selv vil øve en Synd, et Drab,
et Mord, en langt større Synd end hans?« ’
»Men vi vil sone Gud med et Offer,« indvendte
Johan, lidt mere spagfærdig.
»Tror I, Gud skøtter om Mord?« spurgte Onkel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
