Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
169
»Lad os se Huen,« sagde Onkel vredt.
Edvard vilde først ikke give den fra sig; men de
andre krævede det, og den blev undersøgt. Skønt vi
sandelig ikke var oplagt til Munterhed, kunde vi dog ikke
lade være at trække paa Smilebaandet over Edvards
Omtanke, I Huen havde han nemlig gemt en Pibe,
Tobak, et Stykke Pølse, nogle Nødder, et kogt Løg, en
Nøgle og en Lommekniv — Huen var baade
Spisekammer og Pulterkammer.
»Brødet og Pølsen skal blive delt mellem dig og
Remi i Aften,« sagde Onkel. »Løget og Nødderne kan
I faa i Morgen,« i
Saa blev der atter Ophold i Samtalen. Tykke Johan
talte først igen.
»Tror I, der bliver arbejdet paa at hjælpe os?«
»Selvfølgelig — de graver nok deroppe?«
»Jeg haaber, jeg kommer ud,« sagde Karl, »men
naar vi er her, er det, fordi her er et ondt Menneske
imellem os, som Gud vil straffe.«
Denne Tanke lod til at finde Indgang — Viktor
nikkede, og Johan udbrød:
»Ja, Gud vil give os Lejlighed til at udsone vore
Synder, Er det Karl eller mig, der er Synderen? Det ved
jeg ikke, men det ved jeg, at jeg angrer og beder Gud
om Tilgivelse.«
Dermed foldede han sine Hænder, bøjede Hovedet
og brast i Graad.
Hans Adfærd smeltede Karl.
»Jeg angrer ogsaa,« hviskede han og foldede sine
Hænder krampagtig. »Jeg angrer alt, hvad jeg kan have
af Synder paa min Samvittighed, og beder Gud og den
hellige Jomfru om Tilgivelse.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
