Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
180
svarede: »Det er saadan, fordi det skal være saadan!«
lo han og svarede:
»Nej, min elskelige Hr. Lærer, jeg tror nu alligevel,
at der er Ting i Verden, som overgaar dine Kundskaber.
Hør du, jeg har længe tænkt paa noget. Maa jeg ikke
købe os en Bog, hvori vi kan læse det om Musikken?«
»M aa købe?« gentog jeg. »Pengene er jo dine
ligesaavel som mine. Køb bare alt, hvad du vil.«
Saa købte Karlo da os en Bog — men ak, vi forstod
ikke det halve.
Atter kom Karlo med et Forslag, nemlig, at vi skulde
tage en Time hos en Musiklærer, for der var mange
Ting, Karlo og jeg var uenige om.
Men hvor var den Lærer at finde?
Vort Landkort blev adspurgt, og det viste sig, at
vi ikke var langt fra en større By, som hed Mende,
Mulig der var en Musiklærer.
Det var mørkt, da vi naaede Byen, og vi spurgte
derfor Værtinden i vort Logis, om hun kendte en
Musiklærer.
»Om jeg gør?« lød Svaret. »Hele Mende kender Hr.
Epinosse, I maa komme langvejs fra, naar I ikke ved
noget om ham.«
»Vi er ogsaa fra Italien!’« svarede Karlo skælmsk.,
Ja, saa fattede Værtinden vor Uvidenhed. Var vi
kommet fra Paris eller Lyon havde vi da absolut maattet
kende den store Mand.
Men vilde saa fin en Kunstner mon give to Gøglere
Undervisning?
»Jo,« det troede Værtinden sikkert, for Hr. Epinosse
var saa rar, saa rar.
Næste Morgen vandrede vi da pudsede og pæne af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
